
Nyhedsbrev September

Limfjorden er vores legeplads


Badeklubben
Kære medlemmer,
Foråret er over os, og vi har lidt nyt at dele med jer for maj måned.
Vi lukker saunaen ned for sommersæsonen onsdag den 13. maj.
Indtil da – og som noget nyt – kan medlemmer leje saunaen til ekstra nedsat pris:
En oplagt mulighed for lidt ekstra varme og hygge, inden sommeren for alvor tager over.
Bestyrelsen holder næste bestyrelsesmøde 8. juni.
Her vil vi blandt andet drøfte mulighederne for låse- og bookingsystemer til saunaen, så vi kan gøre brugen endnu nemmere fremover.
Fælles morgenbadning i Glyngøre
📅 30. maj kl. 8.30
📍 Glyngøre
👤 Arrangør: Karen Worm Carlsen
Vi mødes til en frisk morgenbadning ved vandet – og nyder morgenkaffe bagefter i godt selskab.
Alle er velkomne – vi glæder os til at se jer!
☀️ Vi ønsker jer alle en rigtig dejlig maj måned.
De bedste hilsner
Bestyrelsen i Badeklubben
Nyhedsbrev – marts i Badeklubben Året Rundt
Kære medlemmer
Foråret nærmer sig, og marts byder på varme, fællesskab, suppe, gus og nye små forbedringer i klubben. Her får I månedens overblik.
🍲 Sauna & Suppe i Roklubben
Tirsdag d. 3. marts kl. 17.00
Kom og vær med til en hyggelig aften i samarbejde med roklubben.
Vi mødes i morgenkåber ved Roklubben og starter med en kort introduktion til Wim Hof‑åndedrætsøvelser, inden vi går i vandet og i sauna.
Omkring kl. 18 serveres der suppe, og efter maden er der mulighed for at tage med til foredrag i kirken:
Filosofiske Højskoleaftener – Ondskabens filosofi.
Praktisk:
📍 Roklubben
🕰 17.00 – ca. 19.00 (herefter mulighed for foredrag)
💰 Pris: 25 kr.
SU senest fredag d. 27. februar til Margit Hovmøller – SMS 60168069
🌅 Forårsjævndøgngus – Når lyset vender
Torsdag d. 19. marts kl. 19.00
Badeklubben Året Rundt inviterer til en særlig gus-aften, hvor vi fejrer overgangen fra vinter til forår og balancen mellem mørke og lys.
Vi bevæger os gennem tre sanselige gus:
🔥 Slip vinteren
🌼 Væk foråret
☀️ Træd ind i lyset
Praktisk:
📍 Badeklubben Året Rundt
🕰 19.00 – ca. 21.00
👥 Kun 12 pladser
💰 Pris: 50 kr. – MobilePay 393591
Tilmelding: Sara – SMS 29797619
Medbring:
• Badetøj
• 2 håndklæder
• Vandflaske
• Et åbent sind
🧖♀️ Faste saunatider i marts
Onsdag – 19.00–20.30 — Fri påklædning
Torsdag – 19.00–20.30 — Fri påklædning
Lørdag – 8.00–9.15 — Krav om badetøj eller tilsvarende
Søndag – 7.30–9.30 — Fri påklædning
🔦 Nyt: Pandelamper til udlån
Der er nu pandelamper til fri afbenyttelse for alle medlemmer.
De kan bruges til:
• morgenbadning i mørke
• aftenarrangementer
• sikker gang til og fra saunaen
Tag en lampe ved ankomst og læg den tilbage efter brug.
Saunagus med valentines tema. Gør klar til en omgang lovesongs akkompagneret med specielle og til lejligheden kreerede olieblandinger. Love is all allround you

– vi sørger for stemningen – snack og perlende læskedrik. Husk 2 stk håndklæder
Pris 50kr – der er 12 pladser. Tilmelding til Sara på sms 29797619
Hej alle I skønne badere – RIGTIG GODT NYTÅR til jer alle.
Den 28. Januar 2026 er det atter tid til Generalforsamling i vores Badeklub.
Vi starter aftenen kl 18 for dem der har lyst til et aften dyp – og kl ca 18.30 starter vi på selve Generalforsamlingen der afholdes i Roklubbens lokaler.
Badeklubben er vært ved en sandwich fra Kaffehjørnet – så derfor vil vi gerne have forhåndstilmelding senest d. 25.1.26 – SMS Margit på 60168069
Kunne du have lyst til at indgå i et lærerigt og sjovt bestyrelsesarbejde hører vi meget gerne fra dig – kontakt mig på 60168069
På grund af generalforsamlingen er saunaen lukket denne aften.
På vegne af Badeklubben Året Rundt
Margit Hovmøller
Saunaen har åbne døre jule- og nytårsdagene.
Vi glæder os til at se jer. Tag gerne julegæster med.
Juleaften d. 24. dec. sauna aflyses.
Juledag d. 25. dec. inviteres til morgensauna 9-10.30. Aften aflyses.
Lørdag d. 27. dec. sauna aflyses.
Søndag d. 28. dec. 8-9.30.
Nytårsaften d. 31. dec. er der sauna til nytårsbad kl. 8.30.
Sauna aflyses til aften.
Nytårsdag d. 1. jan. er der sauna 19-20.30.
Lørdag d. 3. jan. er saunaen åben 8-9.15.
Søndag d. 4. jan. er saunaen åben 7.30-9.30.
Vi kan med glæde meddele, at saunaen nu er genåbnet efter en vellykket renovering! En kæmpe tak til alle jer, der har givet en hånd med – vi kunne ikke have gjort det uden jer.
Her er de nye åbningstider:
– Onsdag: 19.00 – 20.30 (fri påklædning)
– Torsdag: 19.00 – 20.30 (fri påklædning)
– Lørdag: 8.00 – 9.15 (krav om badetøj eller lignende)
– Søndag: 7.30 – 9.30 (fri påklædning)
Kom og nyd varmen i vores “næsten-nye” sauna! Vi glæder os til at se jer der.
Vi ændrer saunatiderne pr. 22. april 2025, således mandag og torsdag er saunaen åben kl. 19.00 – 20.30. Ellers ingen ændringer i forhold til nedenstående.
| Ugedag | Tidsrum | |
| Mandag | 19.00 – 20.30 | Fri påklædning |
| Onsdag | 19.00 – 20.30 | Fri påklædning |
| Torsdag | 19.00 – 20.30 | Fri påklædning |
| Lørdag | 8.00 – 9.15 | Krav om badetøj e.l. |
| Søndag | 7.30 – 10.00 | Fri påklædning |
Saunaen er lukket i juni, juli og august.
Se mere her for vores sauna regler
Kunne du tænke dig færre forkølelser, forbedret søvn, bedre humør og mere lykkefølelse?

Så har vi et super tilbud til dig mandag d. 24. marts kl 18 – 20
Badeklubben og Roklubben afholder nemlig denne aften et arrangement, der er en gave til din krop!
Du kan f.eks. starte med at varme op i roklubbens træningslokale med udsigt over vandet
Herefter kan du få et bad i fjorden og opleve hvordan dette giver din krop et sus af LYKKE, da vinterbadning udløser både endofiner, og lykkehormonerne serotonin og dopamin
Og som ekstra belønning har vi en varm overraskelse til dig, kun få meter fra vandkanten.
Du bestemmer helt selv hvad du gerne vil afprøve, vi står til rådighed til at ledsage dig.
Som afslutning for denne uforglemmelige oplevelse serverer vi en kop varm suppe, kaffe eller the i roklubben – med hyggelig snak om hvad DU kan bruge os til.
HUSK: træningstøj, badetøj, 2 håndklæder, badesko og evt. morgenkåbe,
Hilsen Badeklubben Året Rundt og Nykøbing Mors Roklub
