Nyheder

Indkaldelse til generalforsamling 2022

Kære Medlemmer af Badeklubben Året Rundt.

     Henviser til tidligere udsendte indbydelse og advisering  pr. mail dt 29.01.2022 om Generalforsamling,

     Som afholdes som følger:

      Dato og Tid: Mandag den 21. februar 2022  kl.  19.00

      Sted:  Roklubben,  Langelinie 25, Nykøbing

Dagsorden til Generalforsamling i Badeklubben Året Rundt

1.   Valg af ordstyrer

2.   Valg af stemmetællere

3.   Formandens beretning ved Jette Anker-Møller

4.   Regnskabsaflæggelse v. Finn Skanning

Regnskabet fremlægges og godkendes

5.   Fastsættelse af kontingent

Kontingentet på 150 kr fastholdes

6.   Indkomne forslag

Der er kommet forslag om saunabrug og gus fra Ulla Rosenberg. Efter aftale vil forslagene blive behandlet i saunagruppen (jf. pkt. 7). Øvrige forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde 8 dage før.

7.   Orientering om saunaen/Facebook-gruppen og hjemmesiden

Interesserede opfordres til at melde sig til en saunagruppe med ønsker og forslag.

8.   Valg af bestyrelse: 3 medlemmer er på valg

Finn Skanning – ønsker ikke genvalg

Gerda Buhl Andersen – ønsker ikke genvalg

Jette Anker-Møller – villig til genvalg som repræsentant for saunagruppen

Siddende: Anny Frantzen, Conni Boll Christensen

Suppleant: Karin Tøfting Andersen (fortsætter)

9.   Valg af revisor

Sidste år valgtes Alex Boll. Jonna Sejerø Nielsen fortsætter

10 Program for 2022, herunder forslag til arrangementer og aktiviteter

Årets program præsenteres. Datoer for arrangementer fastsættes, og ansvarlige for arrangementerne fordeles. Man kan melde sig som tovholder og hjælper.

Allerede aftalt er besøg fra Thisted Vinterbadeklub lørdag d. 26.02. og besøg i Glyngøre hos Karen Worm Carlsen lørdag d. 7.5. Prisen for at deltage i et arrangement er fortsat 20 kr, gæster fra andre klubber undtaget.

11 Eventuelt

Mange venlige hilsner,

bestyrelsen

Nyt fra bestyrelsen – 28/11 2021

Der er nu udsigt til en løsning med hensyn til adgang til toilet og omklædning.

Kommunen planlægger at overtage vandrehjemmets faciliteter og sørge for opvarmning. Badeklubben og dens saunabrugere vil få adgang med en nøgleordning. Vi skal selv holde rent i vintersæsonen, mens kommunen har ansvar for rengøring om sommeren. Der vil gå et stykke tid med behandling af forslaget, men vi har lov at glæde os over resultatet af vores samarbejde.

De modigste vinterbadere

Vinterbadning er en ny aktivitet i “Limfjordens Idrætsforening” og er allerede blevet et stort hit. Hver mandag eftermiddag fyldes saunaen på Østerstrand med medlemmer, der alle nyder glæden, samværet og ikke mindst den fysiske og psykiske velvære som er forbundet med denne sport. Her ses Lene, Signe, Daisy og Linda i højt humør, efter dagens sidste kolde dyp.

Nyt fra bestyrelsen 5/10 2021

Bestyrelsen arbejder i øjeblikket på at få adgang til toilet og omklædning for brugere af saunaen. Vi har haft møde med kommunen om vores ønsker og behov og har fået løfte om at man vil undersøge muligheden for at sætte en varmepumpe og vandvarmer op i vandrehjemmets bade- og omklædningsrum, så disse faciliteter også kan bruges i vinterhalvåret fra oktober til maj, hvor der ellers lukkes for varmen.

Aktuelt er det mest presserende at få adgang til toilettet, så det kan være tilgængeligt for grupper der benytter saunaen. Vi oplever særligt behovet når Limfjordens Idrætsforening kommer med en større gruppe borgere hver uge. Vi forventer at der kommer en løsning snarest. Midlertidigt vil vi bede Roklubben om forståelse for at deres toilet må benyttes i en nødsituation.

Der arbejdes også på planlægning af besøget af Skagensbaderne d 20-21/11. De vil sende et program når det er klart efter fristen for tilmelding for deres medlemmer d. 20/10. De skal bo på vandrehjemmet og vil gerne hilse på os fra Året Rundt når de er blevet indkvarteret lørdag eftermiddag. Så skal der bades, og efter et besøg på det gamle rådhus vil der være buffet på vandrehjemmet for alle der har lyst. Nærmere oplysninger og tilmelding bliver sendt ud.

Sæt kryds i kalenderen allerede nu – det skal nok blive festligt!

INDVIELSE AF SAUNA

Tid: Lørdag den 11. september kl. 15.00

Sted:  Roklubbens lokaler, Østerstrand. Hvis vejret tillader det, vil vi arrangere det udenfor.

Badeklubben  er vært ved  kaffe/the  , boller og kage.

Af hensyn til indkøb, venligst tilmeld jer senest torsdag den 9. september til Conni Boll, mail: conniboll@gmail.com  –  mobil:  23451892 eller Anny Frantzen, mail: anny@frantzen.dk

Mobil: 40347036  – gerne pr. mail, hvis muligt. 

Efter indvielsen vil der flere gange hver uge være åbent i saunaen for medlemmer af badeklubben. Find mere information herom her.